2007
Igennem flere år havde jeg forsøgt på at tage mig sammen tiI at kontakte min far og hans familie. På tros af gode intentioner, samt forskellige tilskyndelser fra kvinderne i mit liv, lykkedes det ikke rigtigt før jeg mødte Inger Kjærulff.
I 2008 var Inger og jeg til en familefest på Østerbro, hvor Ingers søster boede. I løbet af festen forsvandt hun ubemærket. Det viste sig efterfølgende at hun havde opsøgt og lavet en aftale med PH, som repræsentant for en “kunstforening” i Randers.
Hun blev taget godt imod og vist rundt i lejligheden, hvor mange af PH’s malerier var ophængt. Flere af malerierne var imidlertid ikke til salg.
Men PH syntes dog alligevel hun skulle have lidt med tilbage, så det blev disse 2 akvarel skitser.
Da PH tager afsked med Inger på tomands hånd i entreen, får han i midlertid sagt , om hun tilfældigvis kender en Jørn Bjerre i Randers……(Afsløret)
Inger Kjærulff Bjerre & P.H. Kerber
Vi blev begge inviteret til at besøge Else og P.H nogle uger efter! P.H. modtog os i slåbrok og alt virkede afslappet. Efter at have samtalet et stykke tid, – udbrød P.H. pludselig, – henvendt til Else: “Gå nu over og slå ham, – så du kan få det ud af verden”,- hvortil Else Kerber blev noget urolig og irettesættende over for P.H. Det var på mange måder P.H.’s lidt provokerende stil, – som jeg senere mødte flere gange.
Det handlede selvfølgelig om deres økonomiske situation i forbindelse med betaling i 18 år af børnepenge, der regelmæssigt forfaldt og har påvirket deres økonomiske situation.
Lidt længere hen i samtalen gik det op for os, at deres søn var død et halvår tidligere, så det har sikkert ikke været helt let for Else, at møde hendes mands søn…
Jeg en rundvisning i lejligheden, hvor han og Else havde boet i 36 år. Rundvisningen bød på mange interessante og finurlige projekter og “installationer”.
Reolerne var tæt pakkede med mange spændende bøger. Reolerne have han forøvrigt selv bygget.
Flere døre have et snoretræk med en modvægt, således at de lukkede sig selv. efter at man trådte ind. Morsom lyd når dørene lukkede til.
PH lampen var sat op på en rundstok, så den kunne flyttes, hvis ekstra bordplader skulle tages i brug.
Senere blev jeg inviteret med ned i kælderen, hvor PH opbevarede mange af sine malerier. Jeg måtte vælge 2 malerier fra “depotet” . Det var svært, – for der var rigtigt mange fantastiske billeder , som han tog frem og stillede op for mig i cykelkælderen.
Det blev de 2. nedenfor viste malerier, som jeg er blevet rigtig glad for.
